For 2 år siden fik jeg blindtarmsbetændelse - det var en værre omgang. Den sprang, maven var fuld af betændelse, men en perfekt operation og et pirat-ar senere, blev jeg udskrevet. Det der undrede mig var, at folk havde ondt af mig- ikke fordi jeg lige havde været døden eller en anden kronisk lidelse nær, men fordi jeg nu havde fået et ar på min fine mave. "er du ikke bare ked af at have fået et ar?"
Hvor langt ude er et samfund, når ar efter operationer der har reddet en fra døden,er noget man ærger sig over? Andre misundte mig, fordi mit maveskind nu havde fået karakter... Jamen altså.
Jeg synes bare det er besynderligt og skræmmende, at udseende betyder så meget, selv når det stilles over for mulig død.
ps: Jeg prøver så vidt muligt at sende et lille billede med mine indlæg, men jeg går ikke ud fra i har lyst til synet af en sprungen blindtarm. Jeg skåner jer - tag det som en julegave
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
... men du kunne da blogge et billede af dit ar, så dine læsere selv kan tage stilling til om dit maveskind har fået karakter eller ej :)
Det kunne man selvfølgelig, men Tro mig, maven har karakter! ;-) bare ikke så meget som før. Dengang var det et vaske-ægte piratar! Nu er farven gået væk, og der er en fordybning og en blank streg tilbage
jeg elsker dit ar - men mest fordi det er en del af dig :-)
Årh hvor sødt sagt Viben :-) tak
Send en kommentar