Man tager da ikke en gave tilbage...

For et par dage siden var jeg i fisketorvet med min lillebror. I Elgiganten, fandt vi et rigtig godt tilbud på en mikrobølgeovn!



Jeg nåede lige at lege med tanken om at gå tomhændet ind i en butik, og gå ud, en mirkobølgeovn og 413 kr rigere, men så mente de det ikke alligevel. Det overraskede mig lidt, for jeg har før erfaret, at de sælger deres varer til det der står på prisskiltet selvom det ikke er den rigtige pris... nå.

Også jeg, også jeg

Jeg ved et må komme som et chok for nogle af jer, men fakta er: Jeg ældes også. De første 19 år er der selvfølgelig også sket en ting eller to. Den første gang jeg købte en tiolet børste til mit eget wc, følte jeg mig ret gammel i det.. men indenfor de seneste to måneder er alderdommens tegn kommet i små skræmmende ryk:

Jeg købte min første squash for 1½ måned siden!
Jeg rydder op på mit værelse fordi jeg kan lide det!

og... idag sagde jeg mit første sippede dame-"Uh!" af forskrækkelse, helt uden det mindste spor af ironi eller spillen-sjov.

Tænk at jeg har 0-80 år tilbage at gøre mig den slags opdagelser i

"Nååhr hvor synd..."

For 2 år siden fik jeg blindtarmsbetændelse - det var en værre omgang. Den sprang, maven var fuld af betændelse, men en perfekt operation og et pirat-ar senere, blev jeg udskrevet. Det der undrede mig var, at folk havde ondt af mig- ikke fordi jeg lige havde været døden eller en anden kronisk lidelse nær, men fordi jeg nu havde fået et ar på min fine mave. "er du ikke bare ked af at have fået et ar?"

Hvor langt ude er et samfund, når ar efter operationer der har reddet en fra døden,er noget man ærger sig over? Andre misundte mig, fordi mit maveskind nu havde fået karakter... Jamen altså.

Jeg synes bare det er besynderligt og skræmmende, at udseende betyder så meget, selv når det stilles over for mulig død.


ps: Jeg prøver så vidt muligt at sende et lille billede med mine indlæg, men jeg går ikke ud fra i har lyst til synet af en sprungen blindtarm. Jeg skåner jer - tag det som en julegave

Det er så fedt, at i også skal prøve!

Det sidste halve års tid er jeg nok blevet det man kan kalde "frelst"- som idtrætsudøver. Jeg synes bare det er vildt, at noget så lækkert er gratis, giver energi, giver muller, giver bedre søvn, bedre appetit (på den gode måde), bedre humør, bedre koncentrationsevne, mere overskud, bedre helbred på længere sigt osv! DET SKAL PRØVES! AF DIG! KOM IGANG!

ps. ja, dette er en reklame
pps. nej, jeg fik ikke nogen penge for at reklamere for motion

julegaver

Hver jul vrider størstedelen af den danske befolkning hjerner, for at (op)finde et behov, som mangler at blive dækket, så ens familie og venner har noget at give en. Det er lidt absurd og på en måde til grin, når man tænker på at der er steder i verden hvor udækkede behov ikke er noget man opfinder en måned før jul, for ens forældres skyld.

Så jeg vil bare lige stikke jer et godt alternativ (eller, Folkekirkens nødhjælp vil)

Giv din gamle far 10 høns og din smukke mor 1 ged, hvis de alligevel bare finder på ønsker for din skyld.

Læs mere om hvordan du giver de bette høns her

Kærlighed og Had...

er lige hvad jeg nærer til noget så skønt og ækelt som facebook.com! Jeg er faldet over en video som jeg virkelig synes har fat i den lange ende af, hvad det vil sige at være facebooks undtrykte fange!

"Uh, hvor er hun grim!"

På det seneste har jeg fornemmet et generelt had mellem unge piger mod en kvinde, som jeg ikke tror (ikke ved om) mændene også hader, nemlig hende her:



Så sent som idag stod jeg ved busstoppet ved min skole, og hørte en flok piger svine Kiera, som tilsyneladende har tabt sig en del, til. Jeg troede sådan set, de fleste efterhånden var blevet enige om, at det er det indre der tæller, at der skal være plads til alle størrelser - "Nej, jeg mener det, du ser altså ikke spor tyk ud i den kjole!", men dem der er for TYNDE! De er bare klamme, ulækre, for meget(læs "for lidt"), for dumme. Sig mig engang, hvad er problemet?

Som en lille øvelse kunne man jo sætte "dem der er for TYKKE" ind i stedet for "for TYNDE", og se så vurdere om der måske skulle holdes lidt mere mund ind imellem

Hvorfor sagde i ikke noget?

Goddag derude!

Idag vågnede jeg ganske sent - det vil sige 15 min før jeg skulle være ude af døren, og i stedet for at skynde mig, valgte jeg at springe badet, morgenmaden og lektierne over. Hvad jeg tilgengæld nåede var at tage tøj på, pakke taske og madpakke, og rense og creme mit ansigt lidt hurtigt.

Jeg kom ned på gaden, løb lidt, for ikke at komme forsent til bussen, men nåede den. Jeg steg ind i bussen, fik øjnkontakt med nogle stykker, og sendte mit trætte morgen-smil. Stod af på Amagerbro st., og tog elevatoren sammen med en ung herre ned til metroen. Så stod jeg der og ventede et par minutter, indtil der kom et propfyldt metro-tog som det heldigvis lykkedes mig at klemme mig ind i. Mens jeg står der i toget med 2,3 af mine kære medborgere pr m2 kommer jeg tilfældigvis til at spejle mig i en glasskillevæg, og ser til min store rædsel, at jeg har en stor lækker klat hvid creme lige midt i panden!



Og så er det bare jeg har brug for at spørge:
"HVORFOR kære medborgere, sagde i ikke noget???!"

Jeg ved i kender det! Man har får spinat til frokost, og sent på aftenen sidder man på en café med sin gode veninde som siger; "Hey, du har noget mellem tænderne... det ligner spinat"
Det er frygteligt

Rollator og ridetur

Hej Pals!

I Den fabelagtige Amélie fra Montmartre er der en scene, hvor Amélie tager en blind i armen, går ned ad gaden sammen med ham, og beskriver alle synsindtryk så levende, at han for en kort tid kan se.

Idag da jeg sad i 350S'eren på vej til skole, så jeg ned på gaden og fik øje på en gammel dame. Hun brugte rollator, og gik vel max. 2 km i timen. Der fik jeg virkelig lyst til at være nede på gaden sammen med hende, og give hende en ridetur rundt i byen, i Fakta eller hvad hun nu ellers skulle, så hun for en kort tid ville kunne gå raskt afsted igen... men umiddelbart efter slog det mig, hvor mange ting der ville være "i vejen" med at gøre det.

Ville det være at såre hendes stolthed? Ville det være at krænke hendes privatliv? Ville jeg provokere hende fordi jeg troede jeg havde noget at tilbyde hende? (dumme jante)

Måske sidder du netop nu, som læser i den anden ende og tænker: "Hvad er Laura for en? Hun tror altid hun er så god!", eller sådan noget. Det kan jeg godt forstå hvis du gør, for det gør jeg egentlig også.

Det er bare så tæske ærgerligt, at det skal afholde folk fra at gøre gode ting for hinanden eller sig selv.

Nyd klippet med den søde Amelie og den blinde mand:

Aaah :-)

Der er noget vældig dejligt ved denne dag for mig, af forskellige grude:

1. Jeg sov længe
2. Jeg trænede
3. Tog et langt godt bad
4. Ryddede op på mit værelse
5. Støvede af
6. Støvsugede mit værelse (gør det om lidt, altså)
7. Senere skal jeg ud hos min mor og spise Laks!

Ikke for noget, men det er altså så vældig skønt og dejligt. Jeg har den slags dage ind imellem, hvor jeg gør alt det, man burde have gjort i løbet af ugen (ja, det gælder også alle de bad jeg ikke fik taget). Indtil dags dato, er disse dage det der for mig kommer tættest på det jeg vil kalde "hviledage".

og nam nam hvor er de bare dejlige!

At have travlt

Det er sandt nok, at det er hårdt at have travlt og være stresset, men det er huleme også hårdt, at gå fra at have meget travlt til faktisk at have god tid til alt hvad man laver.

Når jeg(man?) er i dårligt humør eller går med nogle svære tanker er det bare så nemt at skubbe alt det væsentlige i baggrunden, fordi man også lige skal nå at skrive en stil og bage en kage før man skal til fest hele natten og tidligt op og i skole den næste morgen.

Jeg talte engang med en dame som var dybt psykotisk. På et tidspunkt fik hun tilbudt en behandling, som sandsynligvis ville kunne gøre hende rask... Hun tænkte meget over om hun skulle tage imod behandlingen - der var også en del risici. Hun valgte til sidst ikke at tage imod den. Hun havde været syg i 18 år, og kunne ikke forholde sig til, at skulle stå til ansvar for sit liv sådan som et klart hoved ville kræve det.

Jeg synes det er tankevækkende.
Jeg tror der er rigtig mange som flygter fra sit liv, uden selv at være klar over det. Travlhed er nok en af de mest almindelige.

Så... hvad med at tage en slapper? Det er udfordrende men godt :-)

I kender det godt. Før man går i seng om aftnen, kan man pludselig mærke noget rimelig ubehageligt og pressende på hagen, og man ved, at det i de kommende dage vil blive en krig at få dækket den bums.

Dagen efter får man bekræftet sin største frygt; Den har et areal på 0,6 cm2 og er bare IKKE til at komme udenom.

Den ækle situation stod jeg i for et par dage siden. Så jeg, som ellers aldrig bruger make-up, forsøgte at dække den til, uden særlig meget held pga. mine manglende make-up-skills.

Som man går ud af døren, føler man sig som en stor rød knop, og på en eller anden måde, får man overbevist sig selv om, at enhver der får øje på en på gaden spørger sig selv; Gad vide hvordan hendes ansigt ser ud bag den der bums?

Jeg synes man bliver så stresset. GÅr med hætte eller/og halstørklæde for at have noget at skjule den bag...

og lad mig sige det som det er; jeg har fået nok! Det eneste der irriterede mig mere en bumsen på det givne tidspunkt var, at jeg lod mig gå sådan på, over noget jeg på ingen måde har magt over, og som desuden kun fyldte 0,0015 % af et gennemsnitligt hudareal på 2 m2. SÅ her har i den! Nyd udsigten, og undgå at kommentere når vi ses i den virkelige verden! :-)

...back in town...

Hey kære venner

I sin tid valgte jeg jo at sige farvel til bloggen: frøken friis
Det var en stor sorg for os alle. Nogengange kan man bare ikke få tingene til at fungere, selvom man elsker hinanden, sådan havde jeg det med Frøken Friis, men det er mig en glæde at annoncere, at vi har fundet sammen igen :-)

Tillykke til Frøken Friis, Migselv og jer!

-Laura