tirsdag den 15. januar 2008

Do You Love Me?

Nu har jeg aldrig helt været med på bølgen med statement-t-shirts, men jeg har da alligevel haft en opfattelse af at det skulle forestille at være sejt, hårdt, selvsikkert. Idag da jeg (forgæves) tilbragte en time på strøget for at finde en god bluse på udsalg fik jeg øje på denne sweatshirt:



Det var så pudsigt! Statement-tshirts skal som regl læses og forståes i den hårdeste sejeste forstand, men det forekom mig så sørgeligt; "Do You Love Me?". Selvom bæreren af sådan en trøje måske føler sig ret sej, så bedrøver det mig, at det spørgsmål i virkeligheden fylder så meget for rigtig mange piger (jeg har ikke prøvet at være dreng, så jeg taler bare for mit eget køn). Der står ikke bare "Do You Love Me?", der står "er jeg værd at elske". Det er meget muligt at jeg overfortolker at det står på en trøje, men jeg blev mindet om hvor meget det spørgsmål fylder for rigtig mange, og det bedrøver mig at det skal være sådan

4 kommentarer:

Søren Kiilerich sagde ...

På den anden side: Ville en pige, for hvem "Er jeg værd at elske?" virkelig er det altoverskyggende spørgsmål, turde at skilte med det på den måde? Nu har jeg så (til gengæld) aldrig prøvet at være pige, men jeg tror det ikke. Tværtimod ville jeg nok opfatte det som et (selv-)ironisk statement, hvis jeg mødte en pige med den trøje.

Nu har jeg aldrig prøvet at være andre drenge end lige mig selv, så dette står for egen regning, men selvironi og selvværd (som vel i grunden oftest er to sider af samme sag) er noget af det som gør en pige interessant. Værd at elske, det er i til gengæld allesammen.

PS: Til dig der tror at det der 'allesammen' ikke inkluderer dig: Det gør det. Kvinder/piger/hvad-i-nu-gerne-vil-kaldes-i-den-givne-situation er pr definition værd at elske. Så tag en dyb indånding, rank ryggen og brug tiden på at gruble over nogle af de vigtige spørgsmål i livet i stedet. Som fx hvor og om du kan finde en fyr der er værd at elske ...

Laura sagde ...

Nogen piger med den trøje opfatter det sikker bare ironisk, men jeg tror også at det for mange bare skal forestille at være ironisk, selvom de i virkeligheden dækker over noget som slet ikke er for sjov...

men tak for din opmuntring til kvinden!

Nicolaj sagde ...

Med fare for at det her bliver meget blødt og vamset sweater-agtigt på en pædagogagtig måde, så... Nej, det må det gerne blive! Nu bliver det så urtete og næseskyldningsagtigt som øjeblikket overhovedet kan holde til:

Søren, det du skriver er så rigtigt og Laura, det er virkelig en fed post du har skrevet.

Det værste ved det er at når jeg nu læser hvad jeg har skrevet lyder det ironisk og det er det ikke. Hvad det allerværste er at jeg ikke kan skrive at det ikke er ironisk og overbevise nogen om det.

Det er IKKE ironisk ment. Noget af det.

Søren Kiilerich sagde ...

@ Laura: Ingen årsag. :)

@ Lauge: Tak. Og jeg er helt enig: Det er en fed post!