Idag vågnede jeg ganske sent - det vil sige 15 min før jeg skulle være ude af døren, og i stedet for at skynde mig, valgte jeg at springe badet, morgenmaden og lektierne over. Hvad jeg tilgengæld nåede var at tage tøj på, pakke taske og madpakke, og rense og creme mit ansigt lidt hurtigt.
Jeg kom ned på gaden, løb lidt, for ikke at komme forsent til bussen, men nåede den. Jeg steg ind i bussen, fik øjnkontakt med nogle stykker, og sendte mit trætte morgen-smil. Stod af på Amagerbro st., og tog elevatoren sammen med en ung herre ned til metroen. Så stod jeg der og ventede et par minutter, indtil der kom et propfyldt metro-tog som det heldigvis lykkedes mig at klemme mig ind i. Mens jeg står der i toget med 2,3 af mine kære medborgere pr m2 kommer jeg tilfældigvis til at spejle mig i en glasskillevæg, og ser til min store rædsel, at jeg har en stor lækker klat hvid creme lige midt i panden!
Og så er det bare jeg har brug for at spørge:
"HVORFOR kære medborgere, sagde i ikke noget???!"
Jeg ved i kender det! Man har får spinat til frokost, og sent på aftenen sidder man på en café med sin gode veninde som siger; "Hey, du har noget mellem tænderne... det ligner spinat"
Det er frygteligt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar