Hej Pals!
I Den fabelagtige Amélie fra Montmartre er der en scene, hvor Amélie tager en blind i armen, går ned ad gaden sammen med ham, og beskriver alle synsindtryk så levende, at han for en kort tid kan se.
Idag da jeg sad i 350S'eren på vej til skole, så jeg ned på gaden og fik øje på en gammel dame. Hun brugte rollator, og gik vel max. 2 km i timen. Der fik jeg virkelig lyst til at være nede på gaden sammen med hende, og give hende en ridetur rundt i byen, i Fakta eller hvad hun nu ellers skulle, så hun for en kort tid ville kunne gå raskt afsted igen... men umiddelbart efter slog det mig, hvor mange ting der ville være "i vejen" med at gøre det.
Ville det være at såre hendes stolthed? Ville det være at krænke hendes privatliv? Ville jeg provokere hende fordi jeg troede jeg havde noget at tilbyde hende? (dumme jante)
Måske sidder du netop nu, som læser i den anden ende og tænker: "Hvad er Laura for en? Hun tror altid hun er så god!", eller sådan noget. Det kan jeg godt forstå hvis du gør, for det gør jeg egentlig også.
Det er bare så tæske ærgerligt, at det skal afholde folk fra at gøre gode ting for hinanden eller sig selv.
Nyd klippet med den søde Amelie og den blinde mand:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar